2016

Jeg er sku stolt!

 

BT har netop offentligjort hvem der nomineret til BT Guld 2015 og jeg er blandt de 10 elite sportsudøvere.

 

Læs mere om prisen og de nominerede HER.

Prisen overrækkes ved SPORT 2015 den 9. jan. 2016 og sendes direkte på DR.

GODT NYTÅR!

 

Et helt igennem fantastisk år er gået og jeg er klar til et nyt. Efter næste 14 dages træning i Cancun, Mexico vender jeg hjem til Danmark og som det første jeg skal være med til er SPORT 2015 i Boxen, et show der vises på DR den 9. jan. og så går det ellers med stævner hver weekend.

 

Pressen skrev.

Folketidende har igen i 2016 en tipskupon, hvor der skal tipses på min placering ved EM i maj.

Lørdag den 9. jan. 2016 var jeg sammen med Damsbo og Patrick til SPORT 2015 i Herning. Fantastisk dag hvor der var flere indslag på DR1 om min bueskydning og hvor jeg endda skulle sætte et indslag igang, ved at skyde en pil på scenen. Som vinder af medaljer ved mesterskaber var vi sammen med mange danske sportsstjerner til spisning, showet og festen bagefter.

 

Pressen skrev.

Søndag den 10. jan. 2016 deltog jeg i årets første stævne, Nytårspokalen i Taastrup. Efter alt for lidt søvn oven på festen ved SPORT 2015, var jeg klar på skydelinjen kl. 9.30. Her skød jeg en rigtig god kvalifikation 593 point og blev nr. 1. De 16 bedste gik videre og her gik det også virkelig godt, for til sidst stod jeg i guldfinalen og min modstander var Patrick. Vi fulgtes godt og endte da også lige med 148 point. I shoot off skød vi begge en 10ér, men Patricks var lidt tættere på midten end min.

Se kvalifikations resultatet. Se finale resultatet. Pressen skrev.

Lør- og søndag den 16.-17. jan. 2016 skød jeg World Cup 3 i Nimes, Frankrig. Jeg startede kvalifikationen med at have lidt problemer med buen, så jeg kom ikke så godt igang, men fik det ordnet og endte med 591 point og en samlet 23. plads, hvilket var godkendt. Stævnet i Nimes er Europas største og dermed også et stævne med hele verdenseliten!

Kun de 32 bedste gik videre til finalerne og her mødte jeg Paul Tedford fra USA. Det blev en tæt match, som jeg vandt med et point, 148-147. 1/8 dels finalen imod den tidligere verdensmester Christopher Perkins fra Canada, blev lige så tæt, men desværre med Christopher som vinder med 149-148 point. Jeg blev noteret som nr. 9 og der ud over fik jeg point til den samlede World Cup serie, så jeg nu er sikker på at skal deltage i WC finalen i Las Vegas den 30. jan. 2016!

 

Se kvalifikations resultat. Se finale resultat. Pressen skrev.

Fre- til søndag den 22.-24. jan. 2016. I Lancaster, USA (2 timers kørsel syd for New York), deltog jeg i Lancaster Classic. Jeg fik en god start og skød et tilfredsstillende resultat på 654 point (max 660) og blev placeret på en delt 9. plads ud af 107 skytter i min klasse. Stævnet, der har 933 deltagere, er et stævne der tiltrækker de allerbedste fra America, så der var lagt op til nogle meget spændende matcher i finalerne.

Selv om stævnet var et indendørsstævne måtte arrangørerne aflyse de indledende finalerne lørdag pga det kraftige snevejr, som hele den amerikanske østkyst oplevede i weekenden. Det betød at kun top 8, ud fra kvalen skulle skyde finale søndag og her var jeg jo så ikke med. Nr. 8 skød 655 point, så kun ét point betød at jeg ikke fik mulighed for at få et endnu bedre resultat.

Se kvalifikations resultat.

 

Pressen skrev.

"Athlete of the Year 2015"

Fredag den 29. jan. 2016 blev en stor dag for mig. Ved awards galla show i Las Vegas fik jeg prisen som Athlete of the Year 2015. Vi var 5 nominerede og at det var mig der skulle modtage prisen er jeg mega stolt over. Den største pris jeg som bueskytte kan modtage!

Pressen skrev.

 

 

Prisoverrækkelsen.

Stephan fra 42:20

Fra Fredag den 29. til søndag den 31. jan. 2016 var jeg tilbage i Las Vegas for 3. år i træk. Stævnet er jo noget anderledes end andre stævner for her drejer det sig om ikke at skyde udenfor recurve 10er. Vi skød 30 pile hver dag og jeg skød desværre en 9er allerede om fredagen, men skød så fuldt hus de næste to dage. 5 skytter havde skudt fuldt hus så det var dem der skulle skyde om første præmien på 50.000,-$

Jeg blev noteret som nr. 26 ud af 285 skytter i klassen.

 

Lørdag aften blev World Cup finalen skudt og her havde jeg kvalificeret mig som 6 og 16 skytter var i finalen.

I 1/8 dels finalen mødte jeg Fabien Delobelle fra Frankrig. Det kørte ikke rigtigt for mig, så jeg tabte med 148-145 point.

 

Se Las Vegas resultatet (side 37)

 

Se World Cup finale resultat

 

Søndag den 7. feb. 2016. Netop hjemvendt fra Las Vegas var jeg tilbage på skydebanen og denne gang i Hillerød, hvor der blev skudt om Frederiksborg Pokalen.

Med 180 bueskytter hvoraf de 31 var i min klasse, skød jeg igen en god kval med 595 point foran sin Damsbo der skød 593 point. Herefter vandt jeg finalerne og i semifinalen blev det tæt idet Andreas Darum skød op til sit allerbedste og fik uafgjort med 148-148, så matchen blev afgjort på shoot off hvor jeg skød en 10er og Darum en 9er.Guldfinalen vandt over Thor Guldmann fra Sorø med 149-141 point. Det var 4. gang jeg vandt Frederiksborg Pokalen.

Se kvalfikations resultat. Se finale resultat. Pressen skrev.

Lør- og søndag den 13.-14. feb. 2016 skød jeg Arena Challange i Kjellerup. Nyt stævne i Danmark med gode pengepræmier. Efter kvalifikationen hvor jeg ikke skød specielt godt kørte det som i smør! Vi skød pulje matcher først og finaler til sidst og jeg vandt alle mine matcher, så derfor kunne jeg, efter at have vundet guld-finalen imod Patrick med 149-145 point, række checken på 3000,- kr. i vejret. Fedt.

Se indslag på TV-Øst om stævnet og det kommende VM, fra 1:36.

Se kvalifikations resultat. Se pulje og finale resultat. Pressen skrev.

Fredag den 19. feb. 2016. I Rimini, Italien deltog jeg sammen med Sarah Sönnichsen i et indendørs Mix-Hold stævne. Normalt skyder vi ikke mix-hold indendørs, men stævnet her var kun for mix-hold og der var 54 hold i vores klasse. Fedt stævne hvor jeg skød årets bedste kvalifikation med 597 point (max 600). Vi vandt både 1/16 og 1/8 dels finalen, men tabte så kvartfinalen, til de senere vindere.

Se individuel kvalifikations resultet.

Se mix-hold finale resultat.

Se video fra hele stævnet.

Se også en snak med mig og Sarah om stævnet og det kommende VM, fra 3:53:25

11. VM medalje i min karrierer!

Tirsdag den 1. til søndag den 6. marts 2016.

Jeg tog til VM i Ankara i Tyrkiet for at vinde min 3. individuelle VM medalje indendørs, men sådan gik det desværre ikke helt. Det startede ok med en kvalifikation hvor jeg havde problemer med de første 30 pile men kom stærkt tilbage i de sidste 30 pile. Jeg endte på en 10. plads med 591 point.

Finalerne blev desværre hurtigt overstået for mig. Jeg vandt 1/16 delsfinalen, men tabte så 1/8 dels finalen med 150-147 point. Jeg blev noteret som nr. 9. Øv, men så er det jo godt at jeg er en del af et fantastisk hold som også denne gang kom til tops. Vi blev nr. 2 indledende efter Italien og det skulle også vise sig, at det netop blev Italien vi skulle møde i guldfinalen. Det blev en tæt match hvor vi hele tiden var bagud med få point og endte da også med at tabe med et enkelt point og sølvmedaljen var hjemme.

Se kvalifikations resultat.

Se finale resultat.

 

Se hold kval. resultat.

Se hold finale resultat.

 

Pressen skrev.

 

Læs holdlederes rejsebrev.

Se holdfinalen fra 1:27:18

Formand for Bueskydning Danmark Rolf Lind var forbi Lyngby, for at hædre mig og holdet med vores medaljer ved VM i København.

Lør.- og søndag den 12.-13. marts 2016 skød jeg Danmarksmesterskab i Lyngby. Igen havde jeg problemer med at få pilene de sidste milimeter ind i 10eren, men endte dog på en 3. plads efter kvalifikationen. Finalerne fungerede godt og jeg vandt den ene finale efter den anden, lige indtil jeg kom til semifinalen, som var imod Martin Damsbo. Jeg havde chancen men udnyttede den ikke. Matchen endte 145-145 point, men efterfølgende tabte jeg på shoot off. I bronze-matchen var jeg oppe imod Stig Andersen, men her var jeg tilbage med god skydning. Jeg vandt med 148-144 point

Se kvalifikations resultat.

Se finale resultat

 

Pressen skrev.

Tirsdag den 15. marts 2016 var jeg inviteret til middag og bal hos Hendes Majestæt Dronningen, men øv netop den dag skulle jeg flyve til USA for at deltage i konkurrence. Der var inviteret rigtig mange kultur og idrætspersonligheder, så lidt stolt har vel lov til at være, selv om jeg ikke kunne deltage?

World Cup Finalen til Odense, Danmark. Fedt at vi i Danmark allerede i september igen skal have et stort internationalt stævne.

Nu gælder så for mig, at jeg kvalificerer mig til stævnet, hvor der kun kommer 8 herre compound skytter.

 

Pressen skrev.

Vinder af NFFA Indoor National 2016 "Åbne amerikanske indendørs mesterskaber"

Se shoot off fra 6:36:30

Lør.- og søndag den 19.-20. marts 2016 skød jeg mig til mit største resultat indendørs i min karrierer. Jeg vandt Indoor National i USA! Efter 120 pile hvor alle sad i recurve 10eren, var vi ni tilbage der skulle skyde shoot off, 5 pile pr. runde og kun skytter med højeste scorer gik videre. Ret hurtigt var der kun mig og Jesse Broadwater tilbage. I sidste runde skød jeg 25 og Jesse 24, 1. pladsen var min. Fedt.

 

At vinde så stort et stævne i USA er på niveau med at vinde en medalje ved indendørs VM, så jeg fik en rigtig god afslutning på indendørs sæsonen.

 

Se resultatet.

Pressen skrev.

Efter stævnet i Louisville tog jeg direkte til PSE fabrikken i Tucson, USA. Her var jeg frem til mandag den 28. marts hvor jeg tog videre til Guadalajara i Mexico, for at skyde mit første udendørs stævne i denne sæson. På PSE fabrikken fik jeg indstillet mine buer, samt trænet udendørs og det gik rigtigt godt, se foto.

 

Torsdag den 31. marts til søndag den 3. april 2016 var jeg i Mexicos næststørste by Guadalajara, hvor jeg for første gang skød stævnet "Versus". Efter kvalifikationen blev vi inddelt i grupper hvor alle skød mod alle. Det gjorde vi flere gange så det blev ialt til 20 matcher inden jeg stod i semifinalen. Det er rigtig mange matcher, men også meget spændende. I semifinalen mødte jeg igen Mike Schloesser fra Holland. I modsætning til vores møde ved VM i København var det mig der tabte på shoot off og jeg skulle så møde Braden Gellenthien om bronze medaljen og 1000$. Her måtte der også shoot off til, men denne gang var det mig der var tættest. Jeg skød en Xer og Braden en 10er. Bronzemedaljen blev min!

Se kvalifikations resultatet.

 

Se finale resultatet.

 

Pressen skrev.

Lør- og søndag den 9.-10. april 2016 var jeg tilbage i Danmark for at skyde to udtagelsesstævner. Jeg havde fået dispensation til kun at deltage i de to stævner ud af fem. Resultaterne fra stævnerne skal danne grundlag for udtagelser til World Cup og EM. Jeg skød rigtigt godt og vandt stævnerne begge dage, så min udtagelse til de fire stævner bør være hjemme.

Ved forbundtsmødet den 17. april 2016, fik jeg tildelt prisen "Bueskydning Danmarks Jubilæumspokal 2015"

Det er altid dejligt at blive anerkendt for det store arbejde jeg laver på træningsbanen og rundt om i verden.

Desværre kunne jeg ikke selv være tilstæde, så Dan Hansen modtog prisen for mig.

Lør- og søndag den 16.-17. april 2016 var jeg tilbage i Belgien for nu for 4. gang at skyde med i Pro Archery Series, som er et felt stævne med skydemåtter placeret i skoven. Det er en udfordring for det er helt anderledes skydning end hvad jeg normalt skyder. Det gik fint, for jeg var nr. 2 efter første dagen og endte samlet på en 5. plads. Det er rigtig sjovt og lærerrigt at være med!

Se resultatet. Pressen skrev.

Fra den 26. april - 1. maj 2016, var jeg igen i Kina for at skyde første afdeling af årets World Cup serie. Jeg må sige at det blev en resultat messig skuffelse! I kvalifikationen var jeg flyvende for med 712 point blev jeg nr. 2 efter Mike der skød ny verdensrekord med 717, så jeg blev seedet godt og startede først i 1/16 dels finalen, men allerede her gik det galt. Ved mit første skud ville jeg tage ned pga lidt blæst, men skudet gik af og pilen endte i græsset. Ved de næste 14 pile skød jeg kun en 9ér og resten 10er, så mega øv, jeg tabte med 145-139 point. Jeg er klar til at gi den gas ved næste World Cup, i Colombia.

Jeg skød mix-hold med Sarah og hold med Patrick og Damsbo. I begge tilfælde tabte vi kvartfinalen og blev også samlet nr. 5 i begge.

 

Se kvalifikations resultatet. Se finale resultaterne. Se mix-hold finalerne.

Se hold finalerne

 

Pressen skrev.

Den 6.-8. maj 2016 deltog jeg ved de Amerikanske mesterskaber i 3D skydning i Redding, Californien. Det var et kæmpe stævne, men også en stor udfordring for mig, da det er flere år siden jeg sidst har skudt et 3D stævne, men det skal jo være sjovt at skyde med bue og det er min måde at gøre det endnu sjovere på.

Se resultaterne. Se hold resultater.

Det var en udfordring, men jeg kan mærke at jeg er ved at få styr på de mange op og ned skud, så det er noget jeg fortsat vil skyde samtidig med Pro Archery Series. Her i Redding blev jeg nr. 8, hvilket jeg er MEGET tilfreds med, især når jeg kigger på deltagerlisten, hvor hele verdenstoppe deltog!

Anden afdeling af World Cup serien blev skudt 10.-15. maj 2016 i Colombia. Jeg fik, ligesom i Kina, en rigtig god kvalifikation denne gang med 710 point og en 2. plads. Vandt derefter 1/16 dels finalen og mødte så Rio Wilde i 1/8 dels finalen. Vi fulgtes ad og matchen endte i shoot off, hvor vi begge skød en 10er, men Rios pil var tættest på. ØV! Blev derfor nr. 9. I hold og mix-hold startede vi i kvartfinalen, men i begge tilfælde tabte vi, så alt i alt en noget skuffende tur.

Se kvalifikations resultatet Se finale resultaterne

Se mix-hold finalerne Se hold finalerne

 

Pressen skrev

DOBBELT Europamester!

2 guldmedaljer i Nottingham.

Fra den 23.-29. maj 2016 var jeg i Robin Hoods hjemby Nottingham for at skyde om EM. Kvalifikationen blev skudt i typisk engelsk vejr, regn og rusk, så resultatet blev derefter. Jeg endte på en 10. plads med 687 point, hvilket er langt under niveau, men ok i det vejr.

Vi stillede med et hold og mix-hold, som jeg skulle skyde da jeg var bedst placeret herre, så der blev nok af finaler ugen igennem. Mest interessant er naturligvis min individuelle præstation og her gik det forrygende. Jeg startede i 1/24 dels finalen og endte i GULD finalen, efter jeg havde skudt meget stabilt på et højt niveau. I kampen om guldmedaljen var jeg oppe imod Peter Elzinga fra Holland. Vi fulgtes ad, men 2x 30 i de sidste to runder trak jeg fra og vandt matchen med 147-145 point og er dermed både regerende Verdens- og Europamester!

 

I mix-hold finalerne nåede jeg også frem til semifinalen sammen med Sarah Sönnichsen, men vi tabte og skød om bronze. Vi var foran indtil de sidste fire pile, men droppede så point og tabte med et enkelt point og blev derfor nr. 4.

Bedre gik det i holdfinalerne, for her stod vi også i guldfinalen hvor vi var oppe imod Rusland. Vi fik en elendig start, men stille og rolig åd vi os ind på russerne og matchen endt uafgjort, så der skulle shoot of til at afgører guldet. Her var vi så tilgengæld sikre på hånden, vi vandt 29-26 så jeg nu er dobbelt Europamester!

 

Mit individuelle resultat giver også Danmark en billet til World Games i Polen i 2017.

Se kvalifikations resultatet.

 

 

 

 

Se finale resultat.

Se hold finale resultat.

Se mix-hold finale resultat.

 

Pressen skrev.

Se hold finalen fra 1:18:00 Se mix-hold fra start.

og præmieoverrækkelse derefter. Se min GULD finale fra 1:18:50

og præmieoverrækkelse derefter.

Den 5. juni til MajPokalen i Taastrup. Skød 702 point i kvalen, men tabte semifinalen til Thor, vandt så bronze over Damsbo.

Resultat for kvalifikationen.

Resultat for finalerne.

 

Den 10. juni blev det så aftenstævne i Vordingborg. I kraftig blæst blev det kun til 681 point, men faktisk fint resultat i den vind!

Efter EM var jeg inviteret til PriceRunner for at blive hædret for mit EM mesterskab. Folketidende var der også og skrev.

Fire små stævner på en uge er god træning og godt at komme ud og skyde med mine danske venner.

 

Den 2. juni til aftenstævne i Køge. Hyggelig aften hvor jeg skød 699 point og vandt stævnet.

Resultat.

 

Den 4. juni til Sjællands-mesterskabet på hjemmebane i Nykøbing F. Jeg vandt kvalen og finalerne og blev dermed ny Sjællandsmester.

Resultat for kvalifikationen.

Resultat for finalerne.

 

Pressen skrev.

Fra den 12. juni til 19. juni 2016 var jeg til årets sidste World Cup i Antalya, Tyrkiet, hvor mit mål var at komme så langt, at jeg fik nok point til at komme i World Cup finalen. Alt startede perfekt, da jeg efter kvalifikationen var nr. 1, efter jeg skød 714 point. Jeg gik direkte i 1/16 dels finalen, som jeg vandt, men så stoppede festen også, jeg tabte 1/8 dels finalen! Øv, øv ingen WC finale i denne omgang.

 

Sammen med Sarah Sönnichsen skød jeg mix-hold, men også her tabte vi 1/8 dels finalen til England.

 

Bedre gik det for herre holdet. Vi stod i semifinalen overfor USA, en match som vi tabte med 234-232 point, men i bronze matchen kom vi tilbage, da vi vi vandt stort over Frankrig med 232-221 point.

Se bronzematchen

fra 1:03:00.

 

Pressen skrev.

Se kvalifikations resultatet

Se individuelle finale resultatet

Se mix-hold finale resultatet

Se hold finale resultatet

20. juni, opdateret Verdensrangliste:

Nu nr. 1

Jeg er første danske herre skytte der topper verdensranglisten! Pressen skrev.

Lør- og søndag den 25.-26. juni 2016 skød jeg 2. afdeling af Pro Archery Series i Müllenborn, syd Tyskland. Det er stadig en udfordring for mig at skyde i skoven, hvor det går meget op og ned, men jeg er ved at lærer det. Efter lørdagens 24 mål lå jeg på en delt 1. plads. Søndag startede jeg med nogle problemer med afstandene. Mine sigtemål passede ikke helt. Det fik jeg justeret, men røg lidt tilbage, dog ikke mere end jeg endte på en 3. plads og bronze, som er mit bedste resultat i Pro Archery Serien.

Se de samlede resultater. Pressen skrev. Se masser af videoer HER.

Aftenstævne i Køge den 30. juni 2016. Det er altid hyggeligt at komme ud og skyde sammen med andre også selv om vi ikke var så mange skytter til stævnet. Jeg havde en god aften hvor jeg i første runde skød 354 point og de næste 36 pile 358 point, så ialt 712 point, hvilket jeg er rigtig glad for!

 

Se resultaterne.

Vinder af Pro Archery Serie i Luxembourg.

Lørdag og søndag den 16.-17. juli 2016 gik turen for første gang til Luxembourg.

3. afdeling af Pro Archery Serien blev skudt i fantastiske flotte omgivelser syd for hovedstaden. Ved sidste stævne var det lige ved og næsten for mig, men denne gang kom jeg helt til tops. For første gang vandt jeg et felt stævne som proff.! Jeg har i de sidst par år trænet hårdt på teknikken omkring skydning i skoven med mange op og ned skud, så det er fedt at jeg nu er ved at være der, rent teknisk. Lørdag var det ved at gå galt, da jeg skød en misser pga forkert indstillet sigte, men søndag var jeg så flyvende at ingen konkurrenter kunne nå mig, heller ikke på flest Xer, en konkurrence som jeg også vandt.

Jeg nyder virkelig disse stævner, som giver mig helt andre oplevelser end på skydebanen på 50 meter.

Se resultaterne.

 

Pressen skrev.

Fra den 5.-7. august 2016 var jeg retur til USA for at skyde ASA Classic 3D stævne. Inden jeg tog afsted trænede jeg lidt 3D skydning, men jeg var klar over at jeg først rigtigt ville lærer 3D skydning under stævnet og med snak med konkurrenterne. Selvfølgelig kan jeg ramme dyret, men ved hver skydedisciplin er der særlige ting at tage højde for og det skal læres/trænes. Jeg blev nr. 30 og havde en fantastisk tur, som jeg helt klart vil gentage når ASA fra februar afvikler 7 stævner. Der er ikke flere stævner i år, for som amerikanerne siger så skal de nu ud og skyde "dyr med puls".

 

Se resultatet.

Når jeg tager afsted til VM i felt i Dublin er det med støtte fra "Johannes og Maren Larsens Mindelegat" der støtter mig økonomisk.

Tak til fonden der bl.a. er med til at synliggører sporten på Lolland-Falster.

Verdensmester, Europamester og nu Danmarksmester.

 

Lør.- og søndag den 27.-28. aug. 2016 var jeg i Aalborg for at skyde Danmarksmesterskabet for senior 2016. Jeg havde naturligvis store forventninger til mit resultat, men at vinde et DM er ikke sådan lige til, når jeg her i landet har nogle af verdens bedste som konkurrenter.

Danmarksmester 2016!

I kvalifikationen skød jeg en rigtig god runde med 712 point og en sikker 1. plads, to point foran Martin Damsbo.

1/8 dels finalen imod Christoffer Kristensen fra Sønderborg vandt jeg med 146-133. Kvartfinalen var imod Jakob Svendsen fra Aalborg, den match vandt jeg med 148-140 point.

Semifinalen blev meget spændende og modstanderen var Patrick Laursen fra Midtfyn. Jeg kom bagud med 29-30, men da det blev den eneste 9er jeg skød og Patrick fik sat 2 i 9eren, blev resultatet 149-148.

I guldfinalen var jeg meget overraskende oppe imod Simon Olsen fra Vordingborg. Simon havde slået både Andreas Darum og Martin Damsbo ud, men Simon havde ikke nerverne i ro og det blev en sikker sejr på 147-136 point.

 

Se kvalifikations resultatet. Se finale resultatet. Pressen skrev.

Lør.- og søndag den 3.-4. sept. var jeg tilbage på feltbanen. Denne gang var det 4. og sidste afdeling af Pro Archery Serie der blev skudt i Wales. Wales er kendt for sit dårlige vejr og denne gang svigtede det ikke. Hele lørdagen regnede det og når det om søndagen ikke regnede, blæste det meget. Vi var alle udfordret af det dårlige vejr, så resulaterne blev meget svingende.

Se de samlede resultater.

Tim Gillingham fra USA førte det meste af weekenden, så søndag var det kun et spørgsmål om hvordan vi fordelte de øvrige placeringer mellem os der lå i toppen, for hele søndagen bølgede det frem og tilbage og desværre endte jeg lige netop uden for medaljerne. Jeg blev nr. 4 og er egentlig godt tilfreds med Pro Archery Serien, hvor jeg er blevet nr. 5, 3, 1 og 4.

I weekenden den 10. - 11. sept. 2016 var jeg på job, men denne gang var det ikke for at skyde med bue. Min pilesponsor Carbon Express havde bedt mig om at komme til Detroit, USA for at være med på deres stand ved en stort messe "Woods-n-Water", hvor jeg og Paige Gore skulle skrive autografer nogle timer hver dag. Ja det er jo en del af jobbet, som proffesionel bueskytte og egentlig meget sjovt at møde sine fan på den måde.

Onsdag den 21. sept. 2016 var jeg på Københavns Rådhus for at få de berømte Rådhus pandekager. Sammen med dame compoundholdet og herre compoundholdet blev jeg hyldet for min EM guldmedalje, holdet guldmedalje samt damernes inde VM guld. Overborgmester Frank Jensen var vært og der var taler, gaver og hyggeligt samvær samt naturligvis masser af pandekager.

Lørdag den 24. sept. 2016 udgjorde jeg sammen med Tanja Jensen det danske hold der skød World Cup finalen for mix-hold. Det var andet år i træk, at jeg skulle skyde denne finale og det var for andet år i træk vi vandt GULD. Vi var oppe imod Columbia og vi vandt en sikker sejr på 155-152 point. Det var rart at vise det danske flag på denne måde, men jeg vil ikke lægge skjul på at jeg er ærgelig over, ikke at være en af deltagerne i de individuelle finaler. Jeg prøver igen til næste år!

 

Se finalen på You Tube fra 2:11:00 Pressen skrev.

Fredag den 30. sept. 2016 havde Guldborgsund Kommune igen inviteret til prisfest, men igen i år kunne jeg ikke deltage. I år var jeg til felt VM i Dublin, så jeg sendte min forældre. De fortæller om en rigtig god aften, hvor jeg blev hædret for mine mesterskabs medaljer, så jeg vil se frem til at kunne deltage i 2017.

 

Pressen skrev.

VM sølv i felt!

VM i felt blev skudt i Dublin, Irland fra den 7. sept. 2. okt. 2016. Det var mit første mesterskab i felt, så jeg gik efter at blive i top 8. Kvalen blev skud over to dage med 24 mål hver dag. Efter kvalen var jeg nr. 8 og det var kun de 16 bedste der gik videre.

Så langt så godt. I 1/8 dels finalen skød jeg rigtig godt og blev nr. 3. I kvartfinalen blev det lidt for spændende, for jeg endte på en delt 4. plads og skulle skyde shoot off imod Chris White der vandt sølv ved sidste VM. Jeg satte min lige i midten og da hans var en 5er, var jeg klar til semifinalen imod Dave Cousins fra USA. Her skød vi 4 mål a 3 pile og jeg vandt sikkert 70-67. I guldfinalen kørte det ikke for mig, så jeg måtte se Steve Anderson fra USA løbe af med guldmedaljen.

Sølv ved mit første mesterskab i felt, er jeg meget stolt over så jeg kommer igen til næste års EM.

 

Se kvalifikations resultatet. Se 1/8 og kvartfinale resultatet. Se finale resultatet.

 

Pressen skrev. Se finalen på You Tube HER fra 2:33:30

 

Se alle resultaterne.

 

Pressen skrev.

Søndag den 9. okt. 2016 tog jeg sammen med min kæreste Aida, til Odense for at skyde Face2Face stævne. Først skød vi 5 matcher, jeg vandt alle. Næste gruppe skød vi igen 5 matcher og igen vandt jeg alle, så derfor stod jeg i guld finalen og min modstander var Andreas Darum. Vi skød 12 pile og jeg skød fuldt hus 120 point imod

Andreas 116 point. Fedt at komme så godt igang med indendørs

sæsonen. For Aida gik det lige så godt!

Lørdag 15. okt. 2016 kl. 12.00 startede 24-timers stævnet i Randers. Jeg var på hold med Martin Damsbo og Patrick Laursen. Det er buskydningens svar på Le Mans, hvor en skytte fra hvert hold hele tiden skal stå på skydelingen i de 24 timer der skydes. Der blev skudt 990 pile fra hvert hold og alle skød efter recurve 10er. Jeg skød selv 300 pile og ikke én var uden for 10! I alt skød vi 9892 point og blev en sikker vinder. Jeg er virkelig glad for min start på inde sæsonen.

 

 

Se resultatet. Pressen skrev.

Se kvalifikationen.

Se finalen. Pressen skrev.

Lørdag den 22. okt. 2016 var jeg i byen O Barco i det nordvestlige Spanien sammen med Patrick Laursen til et internationalt stævne. I min klasse deltog 47 skytter og som altid ved de første indendørs stævner var jeg spændt på at se, hvor min form og niveau er.

Det er mit første år som professionel, og derfor også første gang jeg har kunne forberede sig så godt som har gjort i år og det ser ud til at virke!

Efter kvalifikationen havde jeg skudt ny personlig rekord på 598 point og en sikker 1. førsteplads. I de efterfølgende finaler fra 1/8 dels finalen, skød jeg 148 - 149 - 149 og havde dermed skudt mig i guldfinalen, hvor jeg mødte Patrick Laursen. Endnu engang skød jeg 149 imod Patricks 146 point og guldet var hjemme.

Se kvalifikation resultatet.

 

Se finale resultatet. Pressen skrev.

Tilbage i Mexico hvor jeg lør- og søndag den 29. - 30. okt. 2016 deltog i et indestævne i Aguascalientes. Sidste år blev det til en sølv medalje og den ville jeg jo gerne have byttet ud med en af guld. I kvalen skød jeg 593 point og blev nr. 2. Herefter fulgte finaler fra 1/16 dels finalen. Jeg vandt stort mine første tre finaler, men så i semifinalen mødte jeg Steve Andersson. Vi skød begge 149 point, men i shoot off satte jeg min pil lige i Xet og jeg skulle møde Mike Schloesser om guldet. Vi fulgtes ad hele vejen og skød begge max. 150 point, så igen blev det hele afgjort på shoot off. Mike skød en 9er og jeg en 10er og sejren var hjemme, sikken en finale!

 

Lør- og søndag den 5.-6. nov. 2016 var jeg med til at skyde om det mexicanske mesterskab i 3D. Jeg udnytter det gode vejr i Mexico så jeg kan træne både inde og ude, men deltager også i stævner. Stævnet var næsten som et DM i 3D, dog skød vi både lørdag og søndag.

Jeg endte på 2. pladsen, hvilket jeg er tilfreds med her midt i indesæsonen.

Lør- og søndag den 19.-20. nov. 2016 var jeg i Luxembourg for at skyde GT-Open. Efter ankomst til Luxembourg, viste det sig at min buekuffert ikke var med flyet og at den først ville komme lørdag aften, efter kvalen men inden finalerne. Med stor hjælp fra mine konkurrenter fik jeg fundet udstyr nok til, at jeg kunne samle en bue. Normalt bruger jeg flere dage på at trimme mine buer, men her havde jeg 30 min.! Noget må jeg have gjort rigtigt, for buen skød helt perfekt. 300 point (max.) i første runde og 298 i anden. Samlet blev jeg nr. 1 i kvalen. Finalerne gik lige så godt, vandt dem alle incl. guldfinalen.

 

Tror årets indedørs sæson kan blive stor!

Se kvalfikations resultatet.

Se finale resultatet.

 

Pressen skrev.

 

Se finalen HER. Fra 13:00

DR Sporten 28.11.16

Vinder af Vorld Cup 1 i Marokko!

 

Lør.- og søndag den 26.-27. nov. 2016 var jeg tilbage i Marokko for at forsvarer min guldmedalje fra 2015. Det gik da også efter planen, for efter kvalen lå jeg nr. 2 med 596 point. Herefter vandt jeg den ene finale efter den anden selv om kvartfinalen imod Martin Damsbo blev lidt for spændende, for matchen blev afgjort på shoot off, hvor jeg var maginaler tættere på Xet et Martin. I GULD finalen var jeg igen oppe imod Mike Schloesser. Det blev igen en meget spændende match som først blev afgjort på sidste pil: 148-147 point og GULD medaljen var min, sammen med en check på 1000$

Søndag den 4. dec. 2016 fik jeg lov til at skyde med ved de engelske mesterskaber, de blev afviklet samme sted. Ved kvalifikationen afprøvede jeg lidt forskelligt, så min scorer blev kun 589 point, men så var jeg også klar til finalerne, hvor jeg endte i guldfinalen som jeg vandt. Undervejs skød jeg en enkelt gang 150, men da jeg er danskler kan jeg ikke kalde mig engelsk mester, men pyt med det for det har været en fantastisk weekend.

 

Se kvalifikations resultatet. Se finale resultaterne.

Lørdag den 3. dec. 2016 skød jeg for første gang Back 2 Back i Birmingham, England. Stævnet var et "face2Face" stævne hvor skytter bliver delt i grupper med 8 i hver gruppe. I gruppen skyder alle mod alle og de to bedste går videre til nye grupper, hvor de to bedste går videre for til sidst, at der er de 6 bedste skytter tilbage.

Jeg var blandt de 6 og var seedet som nr. 2, efter Mike Schloesser fra Holland.

Finale skydningen ved dette stævne er også lidt specielt, for nr. 6 skyder imod nr. 5. Vinderen møder nr. 4 og vinderen af den match møder nr. 3 og vinderen skulle jeg så. Matchen var imod englænderen Chris White, en match som jeg vandt stort med 132-127 point (max 132!). Som i sidste weekend skulle guld og sølv deles mellem Mike og mig.

Mike Schloesser skød fuldt hus 132 point og desværre missede jeg et enkelt point, så med 131 point blev det til sølv.

 

Se alle resultaterne fra Back2Back.

 

Pressen skrev.

 

Se finalerne HER.

Semifinalen fra 49:00 og finalen fra 1:43:30.

Vinder af Berlin Open!

Lør- og søndag den 10.-11. dec. 2016 var jeg tilbage i Berlin for at forsvarer min guldmedalje fra 2015. Berlin Open er blevet et stort internationalt stævne, så at jeg blev nr. 3 i kvalifikationen med 593 point var ok.

Herefter gik det slag i slag med finaler, startende fra 1/16 dels finalen.

Undervejs var jeg oppe imod to danske skytter, Stig Andersen og Andreas Darum, men helt vildt blev det i semifinalen imod Paul Tedford. Vi fulgtes til 120-119, men så smed han 2 point og jeg skød fuldt hus, så sejren blev min 150-147. Endnu en gang skulle Peter Elzinga fra Holland og jeg dele guld og sølv. Jeg kom bagud, men fik hentet ind på de sidste pile til 147-147. Vi var ude i 2 shoot off, før jeg igen kunne trække mig tilbage som vinder af Berlin Open!

Se kvalifikations resultatet.

Se finale resultatet.

 

Se video fra finalen.

Pressen skrev.