2021

Folketidende har igen i 2021 lavet

en tipskupon, hvor der skal tippes

om forskellige resultater for

idrætsudøvere fra Lolland-Falster.


Nr. 16: Hvilken placering opnår

jeg ved VM i USA til september?

Fra 1. januar 2021 sker der nogle betydelige ændringer omkring mine sponsorer.

Hvert nytår har jeg sponsoraftaler der udløber og entes skal de forlænges, eller også skal jeg ud og finde en anden sponsor.


I år har jeg udskiftet 4 sponsorer:


EASTON pile afløser Carbon Express


SHIBUYA sigte afløser Axcel


STAN release afløser Tru Ball


GAS buestrenge afløser Rogue


Nu har jeg styr på mine sponsoraftaler,

så mangler vi barer nogle stævner....

Dobbeltklik på billedet og se/hør mine svar på spørgsmål, som var kommet ind til min nye sigte sponsor Shibuya.


Det blev til en hel time, med mange forskellige spørgsmål fra hele verden.

Bronze i USA!

Den 12.-14. feb. 2021 skød jeg Rushmore Rumble stævnet i Yankton, USA.


Se kvalifikations resultatet.


Se Shoot off finalen på YouTube

Jeg skyder fra 1:35:00

Stævnet Rushmore Rumble er et nyt stævne som er opstået i kølvandet på Covid-19. Stævnet minder meget om verdens største stævne, som normalt bliver afviklet i netop denne weekend i Las Vegas, men som er udsat til april.

Vi var 107 skytter i min klasse der skød 60 pile lørdag og kun fuldt hus talte! Jeg skød alle sine 60 pil i 10eren, hvilket der også var 33 andre skytter der gjorde.

Søndag skød vi kun 30 pile, men efter samme koncept: Skyd kun 10ere ellers er det ud og her røg yderligere 13 ud og de kom derfor ikke til shoot off finalen skydningen senere søndag. 

Jeg skød mig tilgængæld i shoot off finalen, med 30 pile lige i 10eren og dermed 900 point, hvilet gav mig en samlet 2. plads i kvalifikationen, kun overgået af Christopher Perkins fra Canada.

Søndagens shoot off finale startede med 1 runde hvor vi skød efter en "stor" 10er, på 4 cm. i diameter og samme afstand på 18 meter, og derefter gik de over til en lille 10er på 2 cm. i diameter.

Der skulle overraskende mange runder til før medaljerne kunne blive fordelt, for vi var skarpe.

I 8.runde var der 4 skytter tilbage. To skød fuldt hus, men jeg og Jacob Slusars fra USA skød hver en 9er, så bronzemedaljen skulle fordeles mellem os.

I bronzematchen første runde skød vi fuldt hus,

men i anden runde skød amerikaneren en 9er og

jeg kunne med fuldt hus træde op på podiets

3. plads samt modtage en check på 2.000$.

Den 26.-27. feb. 2021 skød jeg ASA 3D stævnet i Foley, USA.

Det var længe siden jeg har skudt et 3D stævne, så det var med en blandende fornemmelse.

Med 96 konkurrenter lagde lagde ikke så godt ude ved fredagens skydning. Der blev skudt efter 20 forskellige dyr i naturlig størrelse og jo tættere på hjertet vi rammer, jo flere point kan vi opnå.

Jeg endt på 210 point efter de 20 dyr, hvilket rakte til en plads som nr. 45, men med blot 10 point til top 5 kunne alt ske lørdag.

Lørdag blev der igen skudt efter 20 "gummi dyr". Her blev resultatet væsentligt bedre for mig, idet jeg skød 218 point og blev nr. 5 for lørdagens skydning, men da begge skydninger var blevet lagt sammen endte jeg på en ikke tilfredsstillende samlet 21. plads og var dermed udenfor finaleskydningen.


Se de samlede resultater.

Den 19.-20. marts 2021 var jeg endnu en tur til Yankton, USA og denne gang for at skyde Indoor National Championships.

De sidste 5 år har jeg skudt fuldt hus, men ikke den gang, øv.

Billedet viser hvor tæt på min pil var ringen, men desværre ikke tæt nok. Det var den eneste pil udenfor X-ringen.


Se resultatet.

Vi skød 60 pile fredag og 60 pile lørdag og kun skytter der havde skudt fuldt hus, kom i finaleskydningen lørdag aften. Af de 120 pile skød jeg kun én enkelt pil lige udenfor X-ringen (foto nederst til højre), så de 1-2 millimeter pilen var udenfor X-ringen var årsag til at jeg desværre ikke i år, fik mulighed for at skyde om podieplaceringer. 

Efter fredagens skydning var der 20 skytter med fuldt hus, de blev reduceret til 9 efter lørdagens skydning.

Ved finaleskydningen gælder det igen om at skyde fuldt hus og der bliver skudt, indtil der kun er en tilbage med fuldt hus hele vejen igennem og i år blev vinderen amerikaneren Kyle Douglas.

I min skydeklasse var der 64 skytter hvilket kun er det halve i forhold til tidligere år uden Covid-19, men naturligvis var alle de amerikanske topskytter klar til start, hvilket gjorde stævnet til det top-5 stævne som det plejer at være.

4. plads ved Las Vegas Shoot 2021

Den 15.- 17. april 2021 skød jeg med ved verdens største stævne Las Vegas Shoot.


Konkurrencen var hård, men desværre var stævnet ikke så stort som det plejer at være.

Efter 3 dage hvor vi skød 30 pile hver dag, skulle skytter der havde skudt alle 90 pile i centrum skyde shoot off finale lørdag aften.

Jeg blev nr. 2 efter de 90 pile var skudt og var derfor selvfølgelig blandt de 16 skytter der var tilbage, for selv om vi startede 108 skytter i min klasse, så blev det til 36, så 25 og til sidst 16 skytter med fuldt hus, da de tre dage var gået.

I shoot off finalen skød vi først efter den "store" 10er (4 cm. i diameter) og her røg én skytte ud.

Så blev 10eren mindre, nu kun 2 cm. i diameter og så fik vi problemer med nerverne idet hele 7 skytter røg ud, men jeg var stadig med.

I 3. runde var vi derfor kun 8 skytter tilbage og kun 3 af dem skød fuldt hus og de 3 skytter skød videre om podiepladserne, hvilket endte med at amerikaneren Kyle Douglas blev den samlede vinder.

Min placering blev nr. 4, da jeg havde skudt flest i den "lille" 10er stævnet igennem, af de resterende 5 skytter.

Med 4. pladsen følger en præmiecheck på 2.000$


Las Vegas shoot stævnet er verdens største og mest præstige fyldte stævne, så selv om Covid-19 havde sat en del begrænsninger, var det stadig stævnet som alle gerne ville vinde.


Se resultatet.


Se shoot off finalen HER. Jeg skommer banen fra 1:05:15

GULDmedalje ved World Cup i Guatemala.

Fra den 19.-24. april 2021 skød jeg årets første World Cup i Guatemala City og dermed også årets første udendørs 50m stævne.


Se kvalifikations resultatet


Se individuelle finaler


Se mix-hold finaler


Se mix-guldfinalen HER, fra 1:34:30.

Efter kvalifikationens skydningens 72 pile var jeg på en 13. plads med 702 point (max 720 point).

En 13. plads kan måske ikke lyde af meget, men at skyde over 700 er godkendt også i betragtning af at der kun var 15 point til vinderen af kvalifikationen hollænderen Mike Schloesser.

I 1/16 dels finalen var modstanderen Gustavo Ruiz fra Costa Rica. Det blev en match som var meget lige matchen igennem og hvor jeg på et tidspunkt var bagud med ét point, men i sidste runde blev det indhentet og matchen ende uafgjort 145-145, så matchen skulle afgøres på shoot off, som er én pil nærmest midten. Her var jeg bedst med en sikker 10er imod en 9er fra modstanderen.

1/8 dels finalen var imod Antonio Hidalgo fra Mexico, som blev en finale jeg havde godt styr på, men som jeg trods alt kun vandt med et enkelt point, 145-144.

I kvartfinalen stod jeg overfor Kris Schaff fra USA, nr. 3 på verdensranglisten. Vi stod lige 118-118 før de sidste 3 pile, men her fik jeg "gummiarm" og satte de 3 pile i 9eren hvor imod Kris Schaff skød tre 10er og vandt matchen med 148-145 point.

Jeg blev noteret for en samlet 7. plads.

 

I mix-hold finalerne var Tanja Gellenthien fra Taastrup og jeg seedet 5.

I kvartfinalen, hvor der i alt skydes 16 pile (max 160 point), lagde vi rigtigt flot ud imod Colombia, hvilket betød at vi førte fra start til slut og vandt matchen med 154-147 point.

I semifinalen havde modstanderne hjemmebanefordel, men det betød ikke noget for os. Ganske vist kom vi bagud med et point imod Guatemala efter de første 4 pile, men derefter trak vi fra og endte med at vinde med 156-147 point og guldmatchen var en realitet.

Modstanderen i guldfinalen var Mexico og vi gav hinanden kamp til stregen. Vi indledte med meget overbevisende skydning efter de første 12 pile, hvor vi skød fuldt hus med 120 point imod 117 til Mexico, men så skød vi hver en 9er og matchen var åben igen. Med to 10er på de sidste pile kunne Tanja og jeg række hænderne i vejret som vinder med en sejr på 158-156 point. 158 point er samtidig en tangering af Europa rekorden!

BRONZE individuelt i Redding

Jeg var taget tilbage til USA for at skyde Redding 3D stævnet den 30. april til 2. maj 2021 der er verdens største 3D stævne.

Efter 3 dages skydning endte jeg på en 3. plads, så 4. pladsen fra 2019 blev skiftet ud med en bronzemedalje.

Fredag og lørdag skød vi efter 25 forskellige dyr og søndag efter 20 dyr. Vi skød 2 pile i hvert dyr og da højeste scorer på dyret er 11 point er max point i alt 1540 point. Dyrene stod på afstande mellem 3 og 92 meter.

Efter fredagens skydning var jeg på en delt 4. plads med 547 point. I top-4 var der 25 skytter.

Lørdag gik jeg runden uden at "smide" et eneste point, og med 1097 point kom jeg op på en delt 3-plads. I top-3 var der 8 skytter.

Søndagens bane blevet svære, afstandene var længere og mere op og ned skydning, hvilket betød at ingen skød fuldt hus, så der blev vendt lidt rundt på stillingen. Jeg skød igen godt og da de 20 dyr var "nedlagt" var jeg på en delt 3. plads med amerikaneren Gaius Carter. Vi skød begge 1534 point, så kampen om bronze skulle afgøres på shoot off, som er én pil mod dyret og her var jeg bedst. Dyret stod på 80 meter og min pil sad lige i centrum!

I hold konkurrencen opnåede jeg sammen med min amerikanske makker Paul Tedford en 2. plads.


Med podiepladserne følger en præmiecheck på 3.000$


Se individuelle resultater.

Se hold resultater.

Klik på billedet og se min shoot off pil om BRONZEmedaljen.


Perfekt skud!

Klik på billedet og se shoot off skydningen bl.a. om vores SØLVmedaljen.


Starter fra 7:15

Klik på billedet og se/hør min snak med BowJunky Media, om skydningen de to første dage.

SØLV i mix-hold


World Cup i Schweiz den 17.-22. maj 2021.


Se kvalifikations resultatet.

Se individuelle finaler

Se mix-hold finaler

Se hold finaler

Jeg skød en rigtig god kvalifikation, hvor jeg blev nr. 2 med 713 point. Så en rigtig god start.

Jeg tabte desværre 1/16 dels finalen, hvor jeg ellers lagde planmæssigt ud og førte efter 9 pile, men så gik det tilbage for mig og skød en del 9er og da modstanderen Leon Hollas fra Tyskland skød fuldt hus på de sidste 6 pile var jeg ude og bliver noteret som nr. 17.

Tanja og jeg er nr 1 på verdensranglistens og for anden gang i træk skød vi om guld i mix-hold.

I 1/8 dels finalen var modstanderen de lokale fra Schweiz, en match vi vandt med 154-142 (max 160).

I kvartfinalen blev der lidt mere modstand, men vi vandt med 157-155 over Estland.

Semifinalen blev en rigtig gyser. Modstanderne fra USA var seedet 2, og Danmark 3. Det blev en match der blev afgjort på shoot off. USA førte med to point inden de sidste 4 pile, hvor vi skød fuldt hus, 40 point, og USA kun 38, så resultatet blev lige 156-156. Hver skytte skulle så skyde én pil hver og her var vi mest sikre på hånden med 20 point imod USAs 19 point. I guldfinalen måtte vi desværre se os slået af et stærkt skydende hollandske hold med Jody Vermeulen og Mike Schloesser. Holland var foran fra start til slut og endt med en sejr på 155-153 point.

Se guldmatchen på YouTube HER fra 1:36:00.

Desværre blev det kun til en enkelt match for det danske herre compound hold, med mig, Martin Damsbo og Mathias Fullerton.

Vi var seedet nr. 1 og var i kvartfinalen oppe imod Holland, men vi skød ikke godt nok og tabte kvartfinalen med 232-229 point.

Fra den 31. maj til den 5. juni 2021 skød jeg Europamesterskaberne i Tyrkiet.


Jeg er absolut ikke tilfreds med resultaterne, men sådan går det nogle gange.


Se kvalifikations resultatet.

Se individuelle finaler

Se mix-hold finaler

Se hold finaler.

I min klasse, herre compound, var der 65 skytter som skød kvalifikationsrunde tirsdag formiddag. Jeg kom rigtig dårlig fra start, men fik kæmpet mig tilbage i kampen om topplaceringerne, for at få så god en seedning som muligt. Halvvejs af de 72 pile var jeg på en 19. plads og da alle pile var skudt lå jeg på en delt 4. plads, men i den efterfølgende shoot off skydning om placeringerne endte jeg på en 10. plads.

Jeg sikrede mig en plads i 1/16 dels finalerne, med en sejr over Kfir Behar fra Israel. Jeg vandt en sikker sejr på 145-141 point (max 150).

I mix-hold finalerne, hvor jeg skød sammen med Tanja Gellenthien, Taastrup, lagde vi ud imod Polen i 1/8 dels finalerne. Vi var meget stabile matchen igennem, hvilket førte til en sejr på 157-153 (max 160). Vi kom bagud lige fra start i kvartfinalen imod Tyskland. Efter 4 pile var vi 4 point efter tyskerne og da matchen var slut, havde vi kun indhentet et enkelt point, så vi tabte med 154-151 point.

Samlet blev vi nr. 8.

I 1/16 dels finalen mødet jeg Ramon Lopez fra Spanien. Jeg var foran det meste af matchen, men så skete det der næsten aldrig sker for mig, jeg fik lavet et stor fejl og pilen røg ud i en 8er, hvilket betød at jeg kom bagud og tabte matchen med 146-145 point.

Jeg blev nr. 17.

I hold turneringen startede jeg sammen med Mathias Fullerton, Lyngby og Martin Damsbo, Taastrup, i 1/8 dels finalen hvor vi mødte Israel. Vi havde en god rytme og vandt en sikker sejr på 236-221 point. I kvartfinalen var modstanderne Grækenland. Også her gik det efter planen lige indtil der manglede 6 pile at blive skudt, for her skød vi en rigtig dårlig runde på kun 54 point, så grækerne kunne række hænderne i vejret som vinder med 231-230 point.

Samlet blev vi nr. 6.

Vinder af Forårsklassikeren i Taastrup lørdag den 12. juni 2021.


Se kvalifikations resultatet.


Se finale resultaterne.

Jeg deltog i det første danske beskyttestævne i over et år, efter Covid satte en stopper for aktiviteterne.

Lørdag formiddag blev der skudt kvalifikation, i et vejr som absolut ikke er noget vi bueskytter ønsker. Meget vind med kraftige vindstød betød svære forhold, så jeg "kun" skød 689 point. Jeg blev nr. 1 i kvalifikationen, hvor jeg normalt ville skyde 705+

Jeg sad over til kvartfinalen hvor han mødte Erika Damsbo, fra Taastrup (damer og herre var i samme klasse). Jeg vandt med 142-139 point.

Semifinale imod Henrik Rasmussen fra Nordkystens Bueskyttelaug, også her med en meget sikker sejr på 147-137 point.

I matchen om guld var modstanderen Martin Damsbo. Matchen stod lige indtil de sidste 3 pile:

29-29, 58-58, 85-85, 115-115 og så en spændende afslutning med sejr til mig på 143-142 point.

Aftenstævne den 17. juni 2021 i Køge.

Jeg havde nogle forskellige ting jeg gerne ville prøve af, så aftenstævnet passede godt ind i min planlægning, bortset fra at det blæste rigtig meget. Med sådan en blæst er det svært at teste udstyr, men jeg havde en hyggelig aften, sammen med andre bueskytter. Jeg skød 692 point, så det resultat viser også noget om de svære forhold vi havde.


Se resultatet fra en lille gruppe i senior compound.

GULDmedalje for hold ved WC i Paris

Jeg skød World Cup 3 i Paris, Frankrig fra den 21. juni til den 26. juni 2021.


Det var sidste World Cup i 2021 og desværre blev jeg ikke kvalificeret til WC-finalen.

Jeg lagde godt ud og var i hele kvalifikationen i toppen og endte med en scorer på 706 point og 14. plads og var dermed klar til finalerne.

Individuelt startede jeg i 1/24 dels finalen imod Max Verwoerdt fra Holland. Det blev en tæt match med mig som vinder med 146-145 point.

1/16 dels finalen var imod Robin Jaatma fra Estland, igen en meget tæt match, men igen vandt jeg med et enkelt point 148-147 point.

1/8 dels finalen var en ren dansk finale. Martin Laursen fra Taastrup var nået til 1/8 dels finalen. Martin havde skudt nogle meget høje scorer og det gentog han i 1/8 dels finalen imod mig. Martin vandt med 149-147 point og jeg var ude.

Samlet blev jeg nr. 9.

Ved de indledende finaler fredag kvalificerede det danske landshold, hvor jeg skyder sammen med Martin Damsbo, Taastrup, Mathias Fullerton, Lyngby, med sejr over Colombia og Frankrig.

I kampen om guld stod vi overfor USA. USA er nr. 4 og Danmark nr. 3 på verdensranglisten, så der var lagt op til en spændende match og den lige præcis så spændende som forventet.

Som det kan ses af resultatet så førte vi, blev hentet og så førte USA og havde USA skudt en 10er på allersidste pil, havde de vundet, men det blev en 9er og der skulle shoot off til. En pil pr skytte og her var vi mest sikker på hånden og vandt med 29-28 og 1. pladsen var sikret.


Se kvalifikations resultat

Se individuelle finaler

Se hold finaler


                                                     Se hold guldfinalen, fra 39:35


SØLV ved Field Nationals

Yankton, USA den 14.-16. juli 2021 skød jeg Outdoor Nationals Field, det amerikanske mesterskab i felt. 

Efter 3 dages skydning og 252 pile, blev resultatet en 2. plads.


Se det samlede resultat.

Jeg skød meget stabilt i de 3 dage, dog uden at vinde nogle af dagene, men når jeg hver dag ligger i top giver det også et godt samlet resultat. Jeg blev nr. 3, nr. 6 og nr. 6 så samlet nr. 2 med 1882 point, 3 point til nr. 1 og 3 point til nr. 3, så meget tæt i toppen. 

Det var fedt igen at jeg igen kunne blande mig i toppen.

Yankton, USA den 16.-17. juli 2021 skød First Dakota Classic.


Jeg blev nr. 9!


Se kvalifikations resultatet.


Se finale resultatet.

I 1/16 dels finalen mødte jeg Wade Mc Clanahan fra USA. En spændende match hvor jeg var bagud med et point inden de sidste 5 pile, men jeg fik udlignet og matchen endte lige 149-149 (max 150). I shoot off, hvor det skydes en pil, vandt jeg med en sikker 10er mod amerikanerens 9er.

I 1/8 dels finalen gentog det, samme resultat imod Sawyer Sullivan, USA. Resultat 149-149 og shoot off, men denne gang skød vi begge en 10er, men desværre var modstanderens pil nogle få millimeter tættere på midten og jeg endte på en 9. plads.

Tilbage til USA, for at skyde ASA 3D stævnet den 30.-31. juli 2021 i Cullman.


Jeg må sige det med det samme, det blev mit stævne. Da vi "nedlagt" de 40 dyr i løbet af de to dage, blev min placering nr. 48.

Sådan er sport, så jeg prøver igen ved ASA Classic sidst i august.


Se resultat.

Årets sidste ASA 3D stævne var den 27.-28. aug. 2021 i Fort Mitchell i staten Alabama, USA.


3D skydning er efter gummi dyr i naturlig størrelse, der er placeret rundt omkring i naturen/skoven.

Ved stævnet Mc Kenzie ASA 3D Classic havde jeg 61 konkurrenter i min klasse, hvor en stor del af dem kun skyder denne type, stævner og har derfor noget mere erfaring i 3D skydning end mig.

Fredag skulle der "nedlægges" 20 dyr og det gik ok. Jeg blev nr. 13. men kun 2 point fra en finaleplads, som tæller de 5 bedste skytter.

Lørdag var der igen 20 dyr og jeg kunne desværre ikke rigtig trække fra mine konkurrenter, så det blev kun til en enkelt plads bedre, da jeg ende på en 12. plads med 440 point. For at komme til finaleskydningen skulle jeg have haft min. 448 point, så det var tæt løb i toppen!

Verdensmesterskabet i USA 2021

I Yankton, USA skød jeg VM den 20.-25. sept. 2021.

Jeg skød en godkendt kvalifikation ved VM i Yankton, USA hvor der skydes der 2x 36 pile og efter første halvdel lå jeg på en 3. plads. Desværre kunne jeg ikke holde samme niveau i anden halvdel hvor jeg faldt noget tilbage og endte på en samlet 12. plads med 693 point (max 720). I herre Compound klassen deltog 88 skytter.

Vi var meget udfordret af en drilsk, og til tider kraftig vind, som betød generelt lave scorer. Kun 2 skytter skød 700+ hvor der under normale omstændigheder ville have været mellem 15-20 skytter.


Det blev desværre til en hurtig exit mig holdet der bestod af Martin Damsbo, Taastrup, Mathias Fullerton, Lyngby. Vi var seedet som nr. 4 efter kvalifikationen og mødte nr. 13, Østrig i 1/8 dels finalen. Matchen blev tæt men Østrig førte fra start til slut og vandt med 233-231 point (max 240).

Dermed blev Danmark noteret som nr. 9.


Individuelt lage jeg ud i 1/24 dels finalen imod Sil Pater, Holland, en match han vandt sikkert med 148-145 point (max 150).

I 1/16 dels finalen var modstanderen Antonio Hidalgo fra Mexico. Det blev en meget spændende match, som måtte ud i omskydning før der var en vinder, da matchen endte 145-145 point. I shoot off skydes der én pil nærmest midten og her var jeg meget sikker på hånden. Jeg skød en 10er imod mexicanerens 9er og jeg var videre.

1/8 dels finalen blev desværre endestation for mig ved dette VM. Jeg mødte endnu en mexicaner Miguel Becerra, som vandt med et enkelt point 147-146 point og jeg blev dermed nr. 9.


Se kvalifikations resultatet.


Se finale resultatet.


Se holdfinale resultatet.

Vinder af Torneo de Calaveras

i Aguascalientes City, Mexico 

Vi skød den 23.-24. okt. 2021 og det var 5. gang i træk jeg vandt stævnet!

Stævnet var sat op som et indendørsstævne, men blev skudt udendørs pga Covid-19, så der var mere plads mellem skytterne. Det gav os dog en anden udfordring til vores indendørs bue sæt op: vinden, som vi normalt ikke skal tænke på indendørs.

I kvalifikationen lørdag skød jeg 598 point (max 600) og blev seedet som nr. 1.

Finale resultater, hvor alle modstanderne var fra Mexico blev:
1/16 dels finalen imod Julio Torres 148-139 (max point 150)

1/8 dels finalen imod Jesus Medina 149-138

Kvartfinalen imod Ricardo Albert Amaya Sosa 150-146

Semifinalen imod Eduardo Carcia 149-142

Guldfinalen imod den 2. seedet fra kvalifikationen 

Uriel Olvera 150-146


Det er det første indendørsstævne i sæsonen og normalt skyder jeg ikke så høje scorer, så tidligt på sæsonen, så jeg må sige at jeg er kommet godt i gang.


Se kvalifikations resultatet.  Se finale resultatet.